Delegationsrejse til Soft Expo Bangladesh 22. – 26. februar 2012 – Afsøg muligheder for IT offshoring i Bangladesh

Kategori: Nyhed

Hvis din virksomhed overvejer at outsource dele af jeres IT udvikling, så er der mulighed for at afsøge mulighederne i Bangladesh her i 2012. IT-branchen i Bangladesh er i en rivende udvikling, og har etableret sig som et seriøst sourcing alternativ, der er konkurrencedygtig både på pris og ikke mindst kvalitet.

Delegationsrejsen er et tilbud til danske virksomheder, som ønsker at få et indblik i, hvad Bangladesh’ IT sektor har at byde på med Soft Expo messen som omdrejningspunkt.
Soft Expo er en årligt tilbagevendende IT-messe i Dhaka, Bangladesh, hvor ca. 150 lokale virksomheder udstiller.
 
Håndværksrådet organiserer delegationsrejsen, og der er mulighed for at opnå støtte til at dække omkostninger til ophold på femstjernet hotel, forplejning, lokal transport
og planlægning af møder mm.
 
Programmet omfatter opsætning af individuelle kontaktmøder efter egne ønsker, messebesøg, afholdelse af 1-1 møder, oplæg og information om den lokale
IT industri, samt mulighed for at følge op med virksomhedsbesøg.
 
Læs mere om delegationsrejsen her.
 
Hvis du vil tilmelde dig delegationen eller har spørgsmål vedr. delegationen og de virksomheder, som vil være til stede på Soft Expo 2012, så kontakt venligst:
 
Nicholas Enersen
Projektkonsulent, 3263 0354, enersen@hvr.dk

 

Kommende aktiviteter

Cloudcamp Silkeborg

Tid: 
24-05-2012 - 14:00
Sted: 
Silkeborg

Deltag på CloudCamp i Silkeborg den 24. maj, og bliv klogere på fordele og ulemper ved at benytte eller sælge dine produkter i skyen. Læs mere »

B2B-Virksomheders anvendelse af sociale medier

Tid: 
29-05-2012 - 14:30
Sted: 
Horsens

Hvad er de sociale mediers rolle i B2B-dialogen? Og hvordan vælger din virksomhed den rette strategi? Få svaret til dette arrangement i Horsens den 29. maj. Læs mere »

Abonner på nyhedsbrevet