Vil I opleve verdenseliten indenfor innovation, teknologi, medier og kommunikation? Endnu engang står den årlige vidensfestival NEXT for døren. I år med det nok stærkeste program nogensinde.
Nordic EXceptional Trendshop (NEXT) finder i år sted for ottende gang, og endnu engang tilbydes en unik mulighed for at opleve – og møde – de personer og brands, som går forrest!
NEXT har siden 2004 manifesteret sit navn som en fremadrettet vidensfestival rundt om i verden. År efter år er internationale profiler, iværksættere, bloggere og meningsdannere fra i første omgang digitale, teknologiske lag og siden bredere videnslag mødtes under NEXT-banneret for at udveksle og dele forventninger til – og udsigter fra – fremtiden.
I år rummer talerlisten bl.a. navne og brands som:
Mamie Rheingold, Head of Innovation hos Google
Jason Anthony, VP og Senior Editor for Time Inc som fortæller om, hvordan man skaber innovation i en hårdt presset mediebranche.
Matteo Sardi, VP Ferrari Global Communication
David Polinchock, Director MediaLab AT&T, der fortæller om hvordan et af USA's mega-brands, AT&T, holder sig på toppen?
Se hele programmet og talerlisten på www.nextaarhus.com
Wrong is the new right!
NEXT afvikles sammen med Aarhus Festuge, som i år sætter spot på ”smukke fejltagelser”. Det gør vi også på NEXT og du kan derfor forvente at få:
- Indsigt i, hvordan teknologi du ikke vidste eksisterede, vil forme den nærmeste fremtid
- Konkrete idéer til, hvordan din organisation udnytter first-mover-mulighederne
- Mulighed for at meet n’ greet med nogle af klodens skarpeste hoveder - husk dine visitkort…
- Et unikt social track, som involverer talere, udstillere og et internationalt konferencepublikum
Læs mere
For mere information om konferencen, se: www.nextaarhus.com
Praktisk info
- NEXT 2011 konferencen afholdes d. 30. - 31. august 2011 på Aarhus Rådhus.
- Konferencesprog: Engelsk
- Medlemmer af Innovation Lab får 20 % rabat. For at opnå rabat skal de blot oplyse organisationens navn i tilmeldingen her: http://www.nextaarhus.com/conference-signup
- Prisen inkl. rabat er blot kr. 5.000,- ekskl. moms for begge konferencedage inkl. forplejning og netværks middag.
- Der er kun 200 billetter til salg, så vent ikke for længe.
- NEXT præsenteres af Aarhus Festuge, VisitAarhus, Aarhus Kommune og Innovation Lab A/S.


Author: 


