Runesten på rejse for regionens virksomheder

Kategori: Artikel

Den interaktive runesten, Mejlbystenen, var med i Oklahoma, da Region Midtjylland blev optaget i det globale netværk Districts of Creativity. Netværket giver regionens virksomheder nye muligheder for samarbejde med udenlandske virksomheder og videninstitutioner.

Da Åne rejste en runesten til minde om sin afdøde søn Eskil, havde han næppe forestillet sig, at den cirka 1000 år senere skulle blive en del af Region Midtjyllands indsats for at etablere samarbejder mellem regionens virksomheder og udenlandske virksomheder og videninstitutioner. Men det var præcis hvad der skete, da Mejlbystenen tog turen fra Kulturhistorisk Museum i Randers til et kunstgalleri i downtown Oklahoma i forbindelse med 2010-udgaven af Creativity World Forum.

iKRAFT-midler havde finansieret rejsen til Oklahoma, hvor Mejlbystenen med stor succes fungerede som et godt eksempel på, hvordan innovativ anvendelse af den nyeste teknologi kan give historieformidlingen en hel ny dimension. Med et digital lag oven på de originale runer får historien om Eskils død et stærkt visuelt udtryk, og det interaktive element gør, at tilskueren bliver inddraget direkte i skabelsen af historien.   
   
Creativity World Forum arrangeres hvert år af det globale netværk Districts of Creativity, hvor 14 regioner samarbejder om at fremme kommerciel anvendelse af kreativitet og innovation. På 2010-udgaven af konferencen blev Region Midtjylland optaget som medlem af netværket, og ifølge Louise Jakobsen fra Innovation Lab, der var med på turen til Oklahoma, giver medlemskabet spændende muligheder for regionens virksomheder.

”Et netværk som Districts of Creativity giver virksomhederne en hurtig genvej til samarbejde med udenlandske virksomheder og videninstitutioner. Det kan være, man har planer om at gå ind på et af de markeder, der er repræsenteret i netværket, eller man behov for at indgå i samarbejder med virksomheder eller institutioner for at få adgang til ekspertise, man ikke selv har. I så fald ringer man blot til netværkets kontaktpersoner i Region Midtjylland, som kan formidle den videre kontakt,” fortæller hun.

Ud over den årlige konference, Creativity World Forum, arrangerer netværket løbende såkaldte Reverse Missions, hvor repræsentanter fra regionerne over flere dage besøger en af regionerne for at lære af de erhvervsmæssige succeser, som kreativitet og innovation har resulteret i. En anden hovedaktivitet er gensidig udveksling af erhvervspraktikanter inden for design og produktudvikling (se for eksempel Erhvervspraktikantprojekt søger danske virksomheder).

 

Mejlbystenen

Mejlbystenen blev fundet i et havegærde i Mejlby nordøst for Randers. Mejlbystenen indgår i et udviklingsprojekt i region Midtjylland – MMEx (Meaning Making Experience) – hvor videninstitutioner, museer og virksomheder samarbejder om at skabe innovative digitale formidlingsløsninger til museerne i regionen.

Den interaktive runesten er blevet til i et samarbejde mellem CAVI (Centre for Advanced Visualisation and Interaction på Aarhus Universitet), Kulturhistorisk Museum i Randers og produktionsselskabet Mark Film.

Se videopræsentation af Mejlbystenen.

 

 

Districts of Creativity

Districts of Creativity er et globalt netværk af regioner, der arbejder aktivt for at fremme kommerciel anvendelse af kreativitet og innovation. Region Midtjylland blev optaget i netværket i november 2010 i forbindelse med den årlige konference, World Forum of Creativity, i Oklahoma.

Districts of Creativity’s hjemmeside

For yderligere information, kontakt:

Morten Falbe-Hansen, udviklingskonsulent
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5162
Mobil: 2165 0247
morten.falbe-hansen@ru.rm.dk

eller

Louise Jakobsen, Innovation Lab
Telefon: 7027 7227
louise@ilab.dk

 

Kommende aktiviteter

Cloudcamp Silkeborg

Tid: 
24-05-2012 - 14:00
Sted: 
Silkeborg

Deltag på CloudCamp i Silkeborg den 24. maj, og bliv klogere på fordele og ulemper ved at benytte eller sælge dine produkter i skyen. Læs mere »

B2B-Virksomheders anvendelse af sociale medier

Tid: 
29-05-2012 - 14:30
Sted: 
Horsens

Hvad er de sociale mediers rolle i B2B-dialogen? Og hvordan vælger din virksomhed den rette strategi? Få svaret til dette arrangement i Horsens den 29. maj. Læs mere »

Abonner på nyhedsbrevet