Der er et stort samfundsmæssigt potentiale i velfærdsteknologi. Med den rette produktudvikling kan mange eksisterende produkter finde vej til et indbringende marked.

Ny teknologi. Det er et af de hyppigste svar på spørgsmålet om, hvad vi gør ved den truende mangel på såkaldt ”varme hænder” inden for pleje og øvrige borgernære ydelser. Ifølge Margit Kristensen, Forsknings- og innovationschef inden for Pervasive healthcare på Alexandra Instituttet, vil der blive udviklet stadig flere løsninger, som borgerne kan benytte sig af dels til støtte i generelle sundhedsfremmende aktiviteter, dels for at kunne tage medansvar for deres pleje og behandling.

”Som eksempel kan borgere, der får blodfortyndende medicin, i dag meget enkelt tjekke deres blodprøver i eget hjem, og de er blevet uddannet i, hvordan de skal regulere medicinen efterfølgende. Men man kunne sagtens forestille sig løsninger, hvor de kunne kommunikere online med hospitalet, hvis de var i tvivl om noget. Løsninger, hvor borgeren kan tage ansvar for sin egen behandling eller pleje i hjemmet, kan give store besparelser, de kan frigøre fagpersonale til mere specialiserede opgaver, og så vil borgeren typisk opfatte det som en stor tilfredsstillelse selv at kunne gøre mange at de ting, som før krævede en tur til et hospital,” fortæller hun.

Velfærdsteknologi er et meget bredt begreb, der kan dække alt fra decideret telemedicin til møbler, der tager højde for brugere med nedsat funktionsevne. Og i mange tilfælde er der faktisk ikke tale om ny teknologi, men om eksisterende produkter, hvor man har anlagt en velfærdsteknologisk vinkel på produktudviklingen. Netværksagent, Jonas Kroustrup, hjælper små og mellemstore virksomheder i Østjylland med at nytænke deres produkter i et velfærdsteknologisk lys.

”Rigtig mange virksomheder fremstiller produkter, der med en forholdsvis beskeden drejning rent produktudviklingsmæssigt kunne komme ind på et nyt stort marked. Og det kan være inden for mange forskellige produktgrupper som for eksempel overvågningsudstyr, møbler eller kommunikationsløsninger,” siger han.

En af de østjyske startup-virksomheder, der har benyttet sig Jonas Kroustrups støtte og sparring, er eglu, der har udviklet en løsning inden for social software, der kan understøtte kommunikation, samarbejde og vidensdeling i en organisation. Produktet blev oprindeligt udviklet som en blanding af Facebook og intranet på en handelsskole, men blev senere bragt i anvendelse i Bang & Olufsen's Globale trænings- og uddannelsesafdeling. Og på det seneste er folkene bag eglu blandt andet tilskyndet af Jonas Kroustrup begyndt at tænke produktet ind i fremtidens plejehjem og beskyttede boliger.

”Grundidéen er en touchskærm på det enkelte værelse, der fungerer som et enkelt og visuel baseret værktøj til kommunikation og vidensdeling for borgeren, det faglige personale og pårørende. Og det er reelt kun fantasien, der sætter grænsen for de konkrete anvendelser,” fortæller Jens Ole Ladefoged, partner i eglu.

eglu arbejder ihærdigt på at få gang i et projekt, der kunne betyde gennembruddet for deres løsning. Og det er en hård og langvarig proces.
”Som iværksætter er der mindst 1000 grunde til at give op undervejs. Så det har stor værdi at samarbejde med folk, som kan agere fødselshjælpere for de projekter, vi har gang i. Som netværksagent har Jonas åbnet døre, givet tip om arrangementer, formidlet kontakter og givet sparring på nye koncepter specielt på området for velfærdsteknologi,” fortæller Jens Ole Ladefoged.
Ifølge Margit Kristensen, Forsknings- og innovationschef på Alexandra Instituttet, er en af de store udfordringer på området for velfærdsteknologi manglen på den nødvendige organisatoriske og tekniske infrastruktur.

”Det er jo ikke tilstrækkeligt at få et enkelt specifikt system op at køre. Man skal jo have afklaret en hel række forhold som for eksempel, hvor borgeren skal henvende sig for support og oplæring, hvad man gør, hvis leverandøren af løsningerne går konkurs, og hvordan man som borger kan skifte til andet udstyr,” siger hun.

Ifølge Jonas Kroustrup har Danmark et meget engageret og udviklingsorienteret sundhedsmiljø. Og det er også en klar forudsætning for succes på området. Brugerdrevet innovation er nemlig et helt afgørende element i udviklingen af de løsninger, som nødvendigvis skal være helt enkle og nemt tilgængelige for borgerne.

Jonas Kroustrup påpeger, at klimaet for at få finansieret udviklingsaktiviteter på velfærdsområdet også er gunstigt for tiden.
”Der er faktisk rigtig mange muligheder for at få støtte fra staten eller fra EU til den her type teknologi. Så jeg kan kun råde virksomhederne til at tage et frisk kig på deres produkter og se, om de kunne drejes i en retning, der kunne åbne nye markeder,” siger han.

Kontakt netværksagent i Østjylland, Jonas Kroustrup for yderligere info:

kroustrup@ikraft.dk

4012 3043

eglu:

eglu er social netværks-software, som er udviklet til at skabe relationer, samarbejde og videndeling på tværs af tid og geografi. Løsningen er udviklet af eglu A/S, der har kontor i Trustrup omkring 10 km fra Grenaa.
Løsningen er oprindeligt udviklet til vidensdeling i en skolesammenhæng, men er senere udbredt til andre organisationer og virksomheder, hvor der er brug for en samarbejds- og vidensdelingsplatform.
eglu er også i spil inden for velfærdsteknologiske løsninger til at sikre kommunikation og vidensdeling mellem borgere og sundhedsfagligt personale. 
Se mere på www.eglu.net

Fakta: Tal og udtalelser om velfærdsteknologi:

DI Analyse:
"Inddragelse af private virksomheder i den offentlige opgavevaretagelse vil ikke kun løfte den offentlige sektors kvalitet og effektivitet, men samspillet vil også kunne give private virksomheder konkurrencefordele gennem oparbejdelse af viden og erfaringer. Den voksende globale efterspørgsel efter velfærdsydelser skaber et gigantisk eksportmarked, hvor Danmark vil have en naturlig styrkeposition. F.eks. eksporterer Danmark i dag varer for 60 mia. kr. alene inden for velfærdsteknologier og -løsninger. Siden 2000 har tabte markedsandele i EU dog kostet os omkring 15 mia. kr. Det bør være en klar politisk målsætning at få vendt denne udvikling."
Kilde: DI Analyse: Redegørelse 2010 offentlig-privat samarbejde ss. 91
--

Danmarks Vækstråd:
Der er ikke præcise tal på erhvervspotentialet inden for velfærdsteknologier og løsninger, men ifølge Danmarks Vækstråd, der baserer sig på tal fra OECD, steg den danske eksport fra 30,5 mia. kr. i 1999 til omkring 60.2 mia. kr. i 2008.
Formand for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen:
”Vi står overfor et betydeligt vækstmarked, hvor Danmark har store muligheder for at gøre sig gældende. Hvis vi gør det rigtigt, kan vi både imødegå de økonomiske og demografiske udfordringer på velfærdsområderne og skabe nye arbejdspladser og vækst.”