@aGlance på Danmarks Smukkeste Festival 2010 - fra beredskab til brugeroplevelser

@aGlance-projektet har på de seneste to festivaler i bøgeskoven ved Skanderborg bevist, at video- og billedfeeds indlejret i en 3D-model kombineret med tracking af nøglepersonel giver overblik og mulighed for proaktiv og effektiv styring af festivalens beredskab. I år udvider man konceptet og vil lave forsøg med at anvende infrastrukturen til at give festivaldeltagerne større oplevelser og bedre informationer.


Preben Holst Mogensen, lektor på Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, og projektleder på @aGlance fortæller:


”Grundidéen i nyudviklingen til årets festival er at samtænke de tre komponenter, der i dag lever hver sit liv: festivaldeltagerne, de beredskabsmæssige tiltag og de organisatoriske tiltag. Når der er tusindvis af mennesker, der tager billeder og videoer i skoven, hvorfor så ikke stille dem til rådighed for beredskabet eller for de andre festivaldeltagere? Når vi nu har opstillet en masse sikkerhedskameraer, hvorfor så ikke give festivaldeltagerne mulighed for eksempelvis at se, hvad der er gang i ved Bøgescenerne? Og når vi i forvejen har styr på, hvor shuttlebusserne er henne, hvorfor så ikke lave en applikation, der på Google maps kan vise busserne og brugerens positioner?”

Et af de mange nye tiltag bliver at udstyre udvalgte festivaldeltagere med smartphones, så de kan levere live streaming video fra festivalpladsen. Optagelserne vil kunne anvendes enten af beredskabet eller til at dele gode oplevelser på festivalen med andre via tjenesten bambuser.com.

På årets festival vil der også blive gennemført de første realtidsforsøg med interpolation af videosignalerne fra de mange opstillede kameraer. Perspektivet er at kombinere signalerne, så publikum på og uden for festivalpladsen kan få en live-oplevelse af musikken og stemningen ved scenerne.

De opsamlede erfaringer fra de seneste to år har også betydet forbedringer på beredskabsdelen. Det viste sig for eksempel, at en symbolsk repræsentation af tætheden og bevægelsesretningen på menneskemængderne ved hjælp af pile og farver ikke virkede godt nok i praksis.

”Der var ikke en intuitiv og fælles forståelse af, hvad eksempelvis en gul pil betød. Så derfor har vi i år valgt at projicere videobilleder ned på 3D-modellen. Så kan brugerne ud fra en visning af virkeligheden frem for en symbolik vurdere, om der er ved at opstå en farlig situation,” fortæller Preben Holst Mogensen.

Der er også blevet skiftet teknologiplatform, så alle båreholdene nu har Android HTC Desire smartphones. Det sikrer et mere åbent softwaremiljø, en forøget skærmstørrelse og skulle generelt gerne føre til, at alle bliver mere motiverede til at anvende de håndholdte enheder i deres arbejde. Det videre perspektiv her er, at jo mere de gør det, i jo højere grad vil de andre grupper i beredskabet få viden om, hvor de er, og hvad de laver – vel at mærke uden, at de bevidst skal indrapportere status og position.

@aGlance-projektet er et samarbejde mellem Datalogisk Institut, Aarhus Universitet; Alexandra Instituttet; Skanderborg Festivalen; 43D; Sydøstjyllands Politi, Station Skanderborg og Skanderborg Brand og Redning. Projektet har netop fået bevilliget 1 million kroner fra iKRAFT innovationspuljen til det videre arbejde.

Se yderligere informationer på www.aglance.dk og @aGlance – overblik over SmukFest Skanderborg eller kontakt Preben Holst Mogensen (preben@cs.au.dk, tlf. 8942 5626).

Når den er færdigudviklet, vil @aGlance-projektets SmukFest-applikation kunne hentes på mobil.smukfest.dk.

Teknologien til den kommende Skanderborg Festival diskuteres (Foto: @aGlance ved Marlene Nybro Thomsen).
 Teknologien til den kommende Skanderborg Festival diskuteres (Foto: @aGlance ved Marlene Nybro Thomsen).

Kommende aktiviteter

Delegationsrejse til Soft Expo Bangladesh 22. – 26. februar 2012 – Afsøg muligheder for IT offshoring i Bangladesh

Tid: 
22-02-2012 (All day)
Sted: 
Bangladesh

Hvis din virksomhed overvejer at outsource dele af jeres IT udvikling, så er der mulighed for at afsøge mulighederne i Bangladesh her i 2012. IT-branchen i Bangladesh er i en rivende udvikling, og har etableret sig som et seriøst sourcing alternativ, der er konkurrencedygtig både på pris og ikke mindst kvalitet. Læs mere »

Effektiviser din virksomhed med IT

Tid: 
22-02-2012 - 14:30
Sted: 
Hedensted

Har din produktions- eller servicevirksomhed brug for inspiration til at effektivisere forretningsgangene? Så deltag her, hvor du bliver præsenteret for forskellige cases og løsningsmodeller. Læs mere »

Delegationsrejser til Kina med MIDTNET

Tid: 
17-03-2012 (All day)
Sted: 
Kina

MIDTNET inviterer i marts måned på 3 spændende ture til Kina. Turene har det formål at vise deltagerne mulighederne i Kina og identificere potentielle partnere. De 3 ture er følgende:

•    Delegationsrejse it
•    Delegationsrejse energi/miljø
•    Delegationsrejse sundhed/life science Læs mere »

IT-vejen ind på velfærds- og sundhedsteknologiområdet

Tid: 
23-04-2012 - 16:00
Sted: 
Aarhus N.

Et fokus på IT-virksomheders muligheder.

Bliv inspireret til at se mulighederne for jeres virksomhed indenfor området velfærds- og sundhedsteknologi! Læs mere »

Abonner på nyhedsbrevet