Tænker du strategisk og forretningsorienteret, og har du sans for de innovative muligheder i it? Er du selvstændig, initiativrig og udadvendt, og har du mod på at opbygge et omfattende netværk i Silkeborgområdet? Så er du måske vores nye it-netværksagent.
Som it-netværksagent er du omdrejningspunktet for it-udviklingen i Silkeborg, og du befinder dig i spændingsfeltet mellem erhverv, forskning og udvikling samt national og international it-viden. Du skal være innovativt tænkende og skabe brobygning mellem virksomheder og den tilgængelige it-viden på tværs af regionen, men med fokus på Silkeborg. Du skal være med til at skabe virksomheders succes gennem innovativ anvendelse af it.
Stillingsbeskrivelse
Du bliver ansat af it-forum midtjylland og får fysisk arbejdssted i Silkeborg med reference til it-forum midtjyllands projektchef. Du vil indgå i et tæt teamsamarbejde med de øvrige fem netværksagenter samt det lokale erhvervsråd og nogle af de største og mest indflydelsesrige it-spillere i regionen. Jobbet giver dig en travl og alsidig hverdag, hvor du kommer til at løse en bred vifte af opgaver. Dine hovedopgaver bliver følgende:
Etablere netværk mellem virksomheder og it-viden i bred forstand
Bygge bro mellem virksomheder og it-kompetencecentre, bl.a. med henblik på deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter
Matchmake virksomheder om it-baseret innovation og forretningsudvikling
Styrke it-baserede samarbejdsklynger i lokalområdet – eller på tværs af regionen
Rådgive virksomheder om øvrige relevante erhvervsfremmetilbud i relation til it
Organisere og afvikle netværksaktiviteter (møder, konferencer, kurser m.m.)
Udbrede kendskabet til muligheder med it i Silkeborg
It-netværksagenten i Silkeborg får endvidere særligt fokus på følgende opgaver:
At være en aktiv og synlig deltager i udviklingen af IT-huset som en dynamisk og spændende udviklingskuvøse for vækstorienterede it-virksomheder mm.
At sikre synergi og sammenhæng mellem “IT” og Silkeborgs øvrige erhvervspolitiske satsninger som fx “Cleantech” og “Vækstiværksætteri”
At øge anvendelse af IT i alle brancher
Din fysiske placering bliver i it-huset på Ferskvandscentret.
Læs mere om stillingen her: http://www.ikraft.dk/agent_silkeborg
Hvem er du?
Du er forretningsminded og har en stor interesse for it og de innovative muligheder i it. Du er god til at skabe netværk og har flair for at skabe nye kontakter. Du har nogle års erhvervserfaring – og dermed en god forståelse for processer og værdigrundlag i private virksomheder.
Dit arbejde er karakteriseret ved effektivitet, overblik og struktur. Du er god til at formulere dig, og du er ansvarsbevidst og har lyst til at få en positiv indflydelse på it-
udviklingen i Silkeborg. Endvidere har du gode samarbejdsevner og humoristisk sans. Vi ser gerne, at du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Du tilbydes
Et udfordrende job og en central placering i forhold til Region Midtjyllands it-satsning, iKRAFT. Du bliver en aktiv del af miljøet omkring Danmarks mest spændende og nyskabende erhvervsmiljø, it-byen Katrinebjerg i Århus. De 6 netværksagenter udgør tilsammen et aktivt netværk, og dit arbejde vil foregå i tæt samarbede med dine lokale kolleger, de øvrige netværksagenter og konsortieparterne.
Projektets forventes at løbe frem til 2013. Løn efter kvalifikationer.
Nærmere information om projektet findes på www.itforum.dk eller hos it-forum midtjyllands projektchef Lars Mattson (mattson@itforum.dk) tlf. 51 51 08 72.
Skriftlig ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes til it-forum midtjylland, Åbogade 15, 8200 Århus N, eller til mailadressen: mattson@itforum.dk.
Indkomne ansøgninger behandles løbende. NB: Ansøgningsfrist 10. september 2010.
Om iKRAFT-projektet
iKRAFT er igangsat af Vækstforum og støttes af Region Midtjylland i samarbejde med kommuner i regionen. Et konsortium bestående af it-forum midtjylland, Alexandra Instituttet og Innovation Lab er operatør på projektet.
Formålet med iKRFAFT er at skabe yderligere vækst og udvikling i Region Midtjylland ved at fremme den innovative anvendelse af it. Fokus er på udvikling af nye it-baserede forretningsmodeller, produkter og prcesser til gavn for erhvervslivet. Omdrejningspunktet i projektet er seks netværksagenter, der er er det centrale bindelied mellem lokalområdernes virksom-heder og den tilgængelige it-viden i regionen.
I projektet er der endvidere fokus på rektruttering og fastholdelse af it-arbejdskraft i Region Midtjylland samt etablering og vedligeholdelse af internationalt samarbejde, ligesom der i projektet er afsat en økonomisk pulje til støtte af eksperimenter, innovative projekter og netværk.




